Lille klasse i klassen
Kort fortalt:
4 elever, der egentlig var visiteret til specialklasse / tale-sprog klasse, blev inkluderet i en almindelig klasse med egen klasselærer. Baggrunden var, at den lille specialklasse ikke skulle være en isoleret del af skolen, men have et tilhørsforhold til en større gruppe og fortsatte tilpassede faglige udfordringer. I forvejen havde vi forsøg med, at enkelte elever deltog i få timer i en almindelig klasse udfra deres faglige behov. Disse erfaringer dannede baggrund for, at vi ville forsøge at inkludere en hel klasse på fuld tid, idet vi oplevede et specielt stort udbytte i det sociale samspil (hvilket er meget vanskeligt at tilgodese i en lille klasse) og muligheden for i høj grad at undervisningsdifferentiere, når der var 2 lærere tilknyttet.
Praktisk udførelse:
5 t. pr. elev udløste 20 lærertimer. De 2 klasselærere planlagde og udførte undervisningen fælles, enten i klassen for alle eller på hold og med undervisningsdifferentiering. Eleverne oplevede ikke 2 klasser, men så sig som èn klasse og blev omtalt som èn klasse. Af hensyn til ressourcetildelingen var det dog rent administrativt nødvendigt at oprette dem som 2 individuelle klasser.
Klasselærerfunktionen var delt på 2 lærere, men hvert sit ansvar for de individuelle undervisningsplaner og udvidet forældrekontakt. Specialklasseeleverne havde brug for flere uddybende test, udredninger fra andre fagpersoner, observationer, kompetencebeskrivelser og evalueringer. Klasselæreren til den lille klasse havde ansvar for at deltage i flere møder, holde sig fagligt orienteret om de specielle handicaps, vanskeligheder og specialpædagogik.
Inklusionen indebar, at klassens undervisning generelt ændrede sig. Specialpædagogikken blev indtænkt i alle forhold og var en naturlig del af dagen og til glæde for mange andre elever. I op til og med 7. klasse fortsatte principperne og strukturen og i alle årene er klassen undervist fælles eller på hold. På holdene var de ikke delt efter de klasser de oprindeligt hørte til, men efter deres niveau indenfor de forskellige områder.
Fordele:
Eleverne i den lille klasse fik et naturligt tilhørsforhold og samspil med pro-sociale andre. Der blev venskaber på tværs, vi ellers ikke havde opnået. Den store klasse blev, i højere grad end ellers, bevidste om andres og egne styrker og svagheder. De profiterede også af den højere grad af undervisnings-differentiering og specialpædagogik.
SU- ressourcetildelingen, som var tiltænkt den store klasse, var der ikke i så høj grad brug for, pga. 2-lærer systemet.
Konflikter og problemer kunne løses ”her og nu” og ikke med hjælp fra AKT, pga. 2-lærer systemet.
Andre elever er gradvist blevet indsluset i klassen efter et praktikophold. Flere af de oprindelige specialklasseelever er nu i kategorien ”almindelige elever”.
Læs mere:
”Lærernyt”, marts 2010
|
