Læsehjørnet
Kort fortalt:
Læsehjørnets formål er at sikre en optimal skriftsproglig udvikling for alle elever i skolens første fase.
Midlet er, at skolen i undervisningens første fase arbejder målrettet og kvalificeret.
Læsehjørnet varetager den forebyggende og foregribende specialpædagogiske undervisning, overfor elever der vurderes, at være i risiko for at udvikle skriftsproglige vanskeligheder.
Læsehjørnet varetager også læsevejlederfunktionen i bh.kl til 3 klasse. Samarbejder med klasselæreren om at optimere læse-/og læringsstrategier, så alle elever tilgodeses og inkluderes. Hjælper klasselærerne med den formative og summative evaluering.
Praktisk udførelse:
Læsehjørnet råder over 25 lektioner ugentligt, har 2 specialuddannede lærere og varetager undrevisningen for gennemsnitlig 30 elever fra 12 forskellige klasser. Alle elever er inkluderet i hjemklassen, men oplever timerne i Læsehjørnet som et sted hvor man har ”fri fra-” og får ”fri til.” at lære at blive god til at læse.
En grundig forventningsafklaring er et vigtigt fundament for Læsehjørnets arbejde med den enkelte elev. Tiltaget er et fælles anliggende, der inddrager alle parter: klasselæreren beskriver, forældrenes rolle afklares og eleven inddrages inden projektstart.
Den løbende evaluering er en del af dagligdagen, det gælder såvel elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer. En anerkendende tilgang vægtes højt, ligesom forsøger at selvstændiggøre eleverne, så de altid ved, hvad de skal gøre.
En skematisk årsaktivitetsplan er styrende for vejlederfunktionen, i forbindelse med læsekurser efter LUS trin, sprogvurdering, test, evaluering og klassekonferencer.
Fordele :
En god start er vigtig. Indsatsen og de ressourcer, der bruges helt målrettet i indskolingen, skal ikke bruges senere i skoleforløbet. Faktisk er både skolen og eleven vindere!
Læs mere:
Læsehjørnets teoretiske afsæt er Ehris interaktive læseprocesmodel se bl.a. Frost Jørgen(2004): Principper for god læseundervisning. Endvidere: Allard Birgitta, Margaret, Rudquist og Bo Sundblad(2003): Læseudvikling – bogen om ny LUS, Elbro Carsten(2008):Læsevanskeligheder, Liberg Caroline(2008):Veje ind i skriftsproget. Juul Holger(2008) Sprogtestning ved starten af børnehaveklassen. Otzen Elsebet (2008) Bag om raketterne. |