Samarbejde mellem forældre, daginstitution og skole
Kort fortalt:
Ådalskolen har et tæt samarbejde med området lokale børnehaver. Ligeledes er skolen i løbende kontakt med de hjem i skoledistriktet, der har børn i den skolesøgende alder. Dette skal være med til at sikre kontinuitet og sammenhæng i det faglige og pædagogiske arbejde samt skabe positive forventninger, tillid og tryghed hos det enkelte barn og forældre.
Praktisk udførelse:
September:
Skoledistriktets hjem inviteres til et informationsmøde på Ådalskolen. Og områdets lokale børnehaver inviteres til ”Natursafari” på Ådalskolen, arrangeret af skolens 5. klasser og lærere.
November:
Evaluerings/samarbejdsmøde, hvor lederne af områdets lokale børnehaver, leder af SFO, børnehaveklasselærerne og skolens pædagogiske leder deltager.
Januar:
Indskrivningsuge – onsdag aften inviteres børn og forældre på besøg i indskolingen, hvor elever og pædagoger står for arrangementet.
Februar:
Skolen har med de lokale børnehaver grundige overleveringsmøder, hvor hver enkelt kommende elev gennemgås. Til disse møder deltager børnehaveklasselærerne, pædagogerne, lederen af SFO og skolens pædagogiske leder. Ved gennemgang af elever med særlige behov deltager skolepsykologen også. Da det er meget forskelligt hvordan den enkelte børnehave arbejder mht. til systematik, test og dokumentation, har Ådalskolen udformet et spørgeark, som bliver sendt ud inden møderne.
Fordele :
Sikre den røde tråd i det faglige og pædagogiske arbejde
Tillid og tryghed hos børn og forældre
Faglig/pædagogisk sparring og videndeling
Afstemt forventninger skole og hjem i mellem
|