Fælles måder at møde børnene
Klasseledelse og god undervisning
Kort fortalt:
I 2008 havde Ådalskolen som indsatsområde, fra skolepolitikken, valgt Undervisning og Inklusion, som indsatsområder. I den forbindelse havde skolen et pædagogisk arrangement, hvor vi udfra den narrative tanke delte praksisfortællinger med hinanden med emnet inklusion som omdrejningspunkt. Disse praksisfortællinger blev udgangspunktet for skolens efterfølgende faglige/pædagogiske udviklingsindsats – hvor primært emnet omkring klasseledelse havde et særligt fokus, men emner som relationskompetence, anerkendende tilgang, cooperative learning kom også på dagsordenen.
Praktisk udførelse:
Skolens pædagogiske team inviterede PU til en drøftelse om Ådalskolens ønske om faglig/pædagogisk udviklingsindsats indenfor emnet klasseledelse. Et program blev sammensat hvor indholdet var en vekselvirkning mellem teori og praksis – hvor der var mulighed for refleksion, inspiration og arbejde i klasseteam med henblik på at omsætte viden om klasseledelse og god undervisning til fælles praksis. Det blev konkret til fire pædagogiske eftermiddage i skoleåret 2009/2010, hvor PU forestod det teoretiske indhold med oplæg, fælles drøftelser, øvelser og opgaver til klasseteamene. Skolens pædagogiske team fungerede som kontaktpersoner og sørgede for koordinering mellem skolen og PU, al praktisk arbejde som f.eks. løbende orientering til lærere/pædagoger om udviklingsprocessen, spændende artikler, udvidelse af skolens fagbibliotek mm.
Da pædagogisk team og resten af skolen ønskede at fortsætte udviklingsarbejdet om klasseledelse – fortsætter sammenarbejdet med PU i skoleåret 2010/2011 med henblik på udvikling af en konkret klasseledelsesmodel for klasseteamene. Skolen ønsker fortsat at udviklingsindsatsen både er teoretisk og praktisk funderet – det betyder et program med bl.a. en pædagogisk dag på Esbjerg Højskole (hvor vi, udover PU, havde besøg af Helle Plaugborg), teamsamtaler med PU og to pædagogiske opfølgningsmøder.
Yderligere valgte ledelsen i skoleåret 2010/2011 at opprioritere klasseteamsamarbejdet med flere ressourcer – hentet fra teamsamarbejdet fra afdelingerne. Og som forsøgsordning har ledelsen ligeledes valgt at skemalægge teammøder for lærere og pædagoger i indskolingen.
Fordele :
Fælles faglig/pædagogisk indsats – fælles retning
Udvikling af et fælles pædagogisk udgangspunkt/ståsted
Udvikling af en fælles praksis mht. rammer og regler
Kompetenceudvikling på inklusionspædagogik
Kompetenceudvikling på relationspædagogik og klasseledelse
|